Lises Hokkaidosuppe, let krydret

500 gr hokkaido

2 løg

1 fed hvidløg

2 spsk olivenolie / rapsolie

1 spsk revet frisk ingefær

saft af 1 citron, ca ½ dl

tomater

balsamico

bouillon

timian

spidskommen

Bouillon, efter sautering, i en mængde så grøntsagerne dækkes

Grøntsager skæres ud og sauteres i olie, tomater tilsættes, herefter balsamico, bouillon, timian, spidskommen og citronsaft ( ca ½ dl).

Koges og blendes, når grøntsagerne er møre. Smag til med salt og peber.

Suppen med røde linser

Suppeopskrift ved ernæringskonsulent, Søren, medforfatter til bogen ”Det helbredende køkken” fra Hundested Bryghus, hvor bogen blev præsenteret.

2 spsk olie
1 spsk karry
1⁄4 tsk hakket rød chili, hvis du har
1 spsk revet ingefær
1 stort løg
1 stor gulerod
2 store bagekartofler eller samme mængde mindre kartofler
1 dåse tomater
2 fed hvidløg
1 tsk tørret timian, eller hvad du har
1 l koldt vand
Ca 2 spsk tørret grøntsagesbouillon
1 spsk citronsaft, hvis du har
300 gr tørrede røde linser
evt 1 spsk hvidvinseddike

Svits karry, ingefær og chili i olien.
Tilsæt småtskåret løg, kartofler, gulerod og hvidløg.
Lad det mørne let.
Herefter tilsættes tomaterne, som simrer med.
Så grøntsagesbouillon og de røde linser.
Suppen koger til grøntsagerne er møre (ca 20 min) og blendes i en foodprocesser.
Den kan blive så tyk som mos, hvis kart, gulerødder og løg er store nok, men det er også en fin version. Den kan også fortyndes med mere bouillon.
Lise

TOMATSAUCE


Har I pastinakker og persillerødder til overs, kan de indgå i en tomatsauce, suppleret med løg, hvidløg og selleri, 1 – 2 dåser tomater alt efter mængden af det øvrige og timian.
Har man, er rød peber og lidt tørrede tomater et fint supplement. Jordskokker indgår  også fint.
Alt skæres i passende stykker; løg og hvidløg sauteres først i olie, dernæst de øvrige grøntsager. Herefter er det godt at tilsætte en smule bouillon - så saucen ikke bliver for  tør, dog igen afhængigt af forholdet mellem grøntsager og  dåsetomater.  Tomater tilsættes og saucen simrer videre til rødderne er al dente /  møre og giv den lidt god tid.
 
Kan serveres med ris eller blot kartofler og  et drys parmasan.
 
Lise
 

Minestrone

Har I nogle porrer tilovers fra denne uge, kan de bruges sammen med indholdet i næste uges pose til en Minestrone fra Jamie Oliver,

nøjagtig kopieret her, men andre krydderurter må være ok, ligesom fonden må kunne erstattes af  vand tilsat et godt bouillonpulver.

 

Det er en meget stor portion til 6 personer. Kan fryses.

2 x 400 gr dåsetomater uden saft. Sommer: 10 store modne flåede tomater

3 mellemstore gulerødder

2 mellemstore porrer

5 stilke bladselleri

2 løg

1 kålhoved;  i opskriften nævnes spidskål, grønkål, savoykål; hvidkål skal nok bruges i mindre mængde.

1 spsk olivenolie

2 fed finthakket hvidløg

1 toppet spsk  hakket frisk rosmarin

850 ml fond, fra høne, grøntsager eller  røget skinke

3 store håndfulde frisk basilikum

salt og peber

 

Serveres med revet parmasan og ekstra olivenolie, hvis man bryder sig om det, samt pasta, 

som kan koges med i suppen til sidst eller for sig.

 

Alle grøntsager skæres i mindre  stykker, kålen snittes.

Svits gulerødder, porrer, bladselleri, løg, hvidløg og rosmarin og lad simre ved middelvarme til de lige er møre,  ca 15 min.

Tilsæt de hakkede tomater og lad simre i ca 1 - 2 min. Så fonden, som  bringes i kog. Lad nu suppen simre i 15 min, skum om nødvendigt.

Tilsæt kålen, læg låg på og lad igen simre 10 min. Tilsæt basilikum,  som du har plukket i småstykker og pastaen,

som  vil  optage suppens smag. Nok bedst,  hvis man regner med, at portionen spises samme dag. Friskhakket persille, 

som  serveres ved siden af, må være et godt alternativ til basilikum.