"Ryst Tifø-posen"

En lille anekdote inklusiv opskrift... For nylig kørte jeg sønnen og hans venner til parkour. Snakken gik på bagsædet. Blandt andet om hvad de hver især netop havde fået at spise. De konkluderede, med en vis misfornøjethed, at der i Tisvilde og omegn er en hel del forældre, især mødre, der ynder at fordre deres stakkels afkom med "Væltet køleskab". Jeg er selv ivrig fremstiller af denne ret, og blev inspireret til at dele en af mine yndligsvarianter inden for genren med jer, nemlig "Ryst Tifø-posen". Denne ret går i sin enkelthed ud på, at man tager de rester af grøntsager, man nu har liggende (det gør ikke noget, hvis de er blevet lidt kedelige eller slatne), river eller fintsntter dem, alt efter hvad den enkelte grøntsag egner sig bedst til, svitser dem på panden i lidt smør, drysser med karry, salt og peber, tilsætter en sjat fløde, creme fraiche eller lignende, og vupti dejlig grøntsagsret, der kan spises som ret i sig selv eller som tilbehør. Retten kan varieres i det uendelige, både hvad angår grøntsager og krydderier. Min egen favorit er med gulerødder, porre og squash. Go fornøjelse :-)
Bedste hilsner
Julie

Tilberedning af spaghetti squash/græskar

Spaghetti squash er en særlig slags græskar, som kommer til at ligne pasta, når den er tilberedt.

og "spagettien" kan sagtens spises afkølet eller forsigtigt varmes op næste dag.

1. Varm ovnen op til 200 grader.

2. Flæk squash’en og skrab kernerne ud.

Læg hver halvdel med kødsiden nedad på en bageplade med bagepapir.

Bag squash’en i ovnen i ca. 30 min. til den er blevet mør.

3. Lad den færdigbagte squash køle lidt af og lav den så til ‘spaghetti’ med en gaffel.

Skrab med gaflen i ‘trådenes’ retning inde i squashen. kilde "din baghave".

Man kan med fordel krydre retten med presset hvidløg, smør, salt, peber, frisk basilikum samt parmesan.

kh

Pil