Kartoffel Pandekager med ramsløg

Vinderen af Tiføs 2017 opskrifts konkurrence fik disse ord fra dommerne Louise og Thomas Køster:

"Det fine ligger ofte i det enkle, især nå vi snakker om retter der skal kunne fungere i hverdagen. De skal ikke være for komplicerede og de skal være til at få råvarer til og være til at ‘gå til’.

Med Kartoffel/ramsløg pandekagerne har man tænkt begge dele ind i, og oven i købet krydret det med en sæson krydderurt som ramsløget, som jo blot kan skiftes ud med en anden krydderurt når ramsløgsæsonen er overstået.

Pandekagerne bliver fine og sprøde uden på og bløde inden i. Det er en god måde at bruge de lidt kedelige vinterkartofler på. Med ramsløget får den lidt melede kartoffelsmag et pift."

Ca 1/2 kg kartofler
1 håndfuld hakket ramsløg
2 æg
Salt og peber

Kartofler skrælles og rives. Ramsløg hakkes. Det hele blandes og klattes ud på en pande (ca 8 stk).
Steges til de er gyldne på begge sider.
Kan bruges som tilbehør eller selvstændig ret :-)