Suppen med røde linser

Suppeopskrift ved ernæringskonsulent, Søren, medforfatter til bogen ”Det helbredende køkken” fra Hundested Bryghus, hvor bogen blev præsenteret.

2 spsk olie
1 spsk karry
1⁄4 tsk hakket rød chili, hvis du har
1 spsk revet ingefær
1 stort løg
1 stor gulerod
2 store bagekartofler eller samme mængde mindre kartofler
1 dåse tomater
2 fed hvidløg
1 tsk tørret timian, eller hvad du har
1 l koldt vand
Ca 2 spsk tørret grøntsagesbouillon
1 spsk citronsaft, hvis du har
300 gr tørrede røde linser
evt 1 spsk hvidvinseddike

Svits karry, ingefær og chili i olien.
Tilsæt småtskåret løg, kartofler, gulerod og hvidløg.
Lad det mørne let.
Herefter tilsættes tomaterne, som simrer med.
Så grøntsagesbouillon og de røde linser.
Suppen koger til grøntsagerne er møre (ca 20 min) og blendes i en foodprocesser.
Den kan blive så tyk som mos, hvis kart, gulerødder og løg er store nok, men det er også en fin version. Den kan også fortyndes med mere bouillon.
Lise

Yndlings opskrift på gullerodssuppe fra 'Suverent nemt' af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz


600 g gulerødder 
100 g løg
1 spsk olivenolie
7-8 dl grøntsagsbouillon
1/2 tsk cayennepeber
Evt salt
Revet skal af 1 økologisk citron
4-5 spsk friskpresset citronsaft
75 g mandler

Løg og gulerødder skæres i mindre stykker og svitses i olie i et par min. Tilsæt bouillon og cayennepeber. Lad suppen simre ca tre kvarter.blend suppen. Smag suppen til med citronsaft og salt.
Hak mandlerne og rist dem på en tør pande.
Server suppen med de ristede mandler og revet citronskal som drys.
Bedste hilsner
Julie

 

Gulerodskage fra Svinkløv Badehotel

200 gr brun farin

2 dl planteolie

4 æg

275 gr mel

1tsk vaniljesukker

2 tsk bagepulver

1/2 tsk salt

1 tsk natron

2 tsk kanel (jeg bruger 3)

275 gr revet gulerod

Har man lyst tilføjes 2 dl rosiner og 35 gr grofthakkede valnøddekerner.

 

Farin og planteolie piskes cremet, æg tilsættes et ad gangen under stadig piskning. Mel, vaniljesukker, salt, natron og kanel blandes og sigtes i. Vend gulerødderne i dejen til sidst. Hele blandingen kan være i en almindelig størrelse foodprocessor.                                                            

Almindelig ovn 185 gr, varmluft 150 gr. i ca 40 min. Her er til ca 10 personer.            

Lise Hagen      

 

Rødbede / Gulerods salat

Absolut fintrevne friske gulerødder og rødbeder, ca halvt af hver i en olie/eddike/senneps dressing smager sødt og

delikat og har en fin konsistens. Det fineste råkostjern i foodprocessoren eller på rivejernet passer.

Revne rødbeder på samme måde er en fransk klassiker, men vinder i sødme, når der er gulerødder med.