Cremet grøntsagessuppe

`Cremet grøntsagessuppe´, som jeg så i går hos Sæson.

Den er endnu ikke afprøvet:

        ½ kg blandede rodfrugter, fx selleri, pastinak, persillerod

        250 gr kartofler,1  lille løg, 1 fed hvidløg, 1 spsk  olivenolie

        6½ dl grøntsagesbouillon, 3 timiankviste, 1 dl mælk.

Skræl og udskær grøntsagerne i små tern; hak løget. Sauter løg og hvidløg i  olien. Herefter grøntsager.

Tilføj bouillon og timiankviste – lad suppen simre i ca 15 min eller  til  det grønne er mørt.

Fjern timiankviste og blend suppen;  tilføj mælk og varm op. Smag til med salt og peber.

Pynt evt. med æbler i tynde både og måske purløg.

KH Lise

Suppen med røde linser

Suppeopskrift ved ernæringskonsulent, Søren, medforfatter til bogen ”Det helbredende køkken” fra Hundested Bryghus, hvor bogen blev præsenteret.

2 spsk olie
1 spsk karry
1⁄4 tsk hakket rød chili, hvis du har
1 spsk revet ingefær
1 stort løg
1 stor gulerod
2 store bagekartofler eller samme mængde mindre kartofler
1 dåse tomater
2 fed hvidløg
1 tsk tørret timian, eller hvad du har
1 l koldt vand
Ca 2 spsk tørret grøntsagesbouillon
1 spsk citronsaft, hvis du har
300 gr tørrede røde linser
evt 1 spsk hvidvinseddike

Svits karry, ingefær og chili i olien.
Tilsæt småtskåret løg, kartofler, gulerod og hvidløg.
Lad det mørne let.
Herefter tilsættes tomaterne, som simrer med.
Så grøntsagesbouillon og de røde linser.
Suppen koger til grøntsagerne er møre (ca 20 min) og blendes i en foodprocesser.
Den kan blive så tyk som mos, hvis kart, gulerødder og løg er store nok, men det er også en fin version. Den kan også fortyndes med mere bouillon.
Lise