RABARBERGAARDENS PERSILLE OLIE

Den bredbladet persille er eminent til at lave persilleolie af. Det er også her 
du kan bruge den persille som ikke er så pæn mere, men stadig fuld af smag.
Persilleolie er eminent til at have stående i køleskabet og bruge til alt fra 
salater, på pastaen, i græskar eller kartoffelsuppen, til det stegte kød, på 
kartoffel eller tomatmaden. Persillen er sund, indeholder C og A vitamin samt 
jern.
Du skal bruge:
1 stort bdt. Persille
2-3dl. God solsikke olie 
(helst økologisk da den som regel ikke er varmebehandlet. En 
varmebehandlet olie kan godt blive lidt bitter)
1 stort og frisk fed hvidløg
(her er det vigtigt det er frisk, ellers kan olien godt komme til at smage lidt af 
gammel gummistøvle)
1 skvæt god eddike (krondild, timian eller æble)
Salt og peber
Sådan gør du:
Skyl persillen grundigt. Skær den groveste ende af stænglerne af. Kom 
persille, 2 dl. olie og hvidløg i blenderen.
Blend det hele til en ensartet og flydende olie (ca. 1-2 min.).
Hvis du syntes olien er for tyk, så tilsæt lidt mere solsikkeolie.
Smag til med salt, peber og eddike.
Hæld på flaske med låg og sæt i køleskabet. Tag den ud 10 min. Før du skal 
bruge den, den kan godt stivne lidt.
Holder i ca. 14 dage på køl.
Velbekomme!