Roekulen i nye klæder på Svanholm

Hvad foregår der egentlig på Svanholm, inden de økologiske grøntsager triller afsted til bl.a. vores TIFØ hus. Søndag den 12. april tog kasserer Elsebeth turen til Svanholm, hvor godset havde inviteret de små fødevareselskaber til en snak om godset og grøntsagerne. Her deler hun sine oplevelser med os

Allerede på parkeringspladsen blev jeg mødt af en smilende kvinde, som trods blæsten på denne kølige forårsdag viste gæsterne til rette.

Vel ankommet til det rigtige lokale kastede jeg mig, sammen med ca. 20 andre gæster, over 

spegepølsen, hummussen og det lækre brød, der stod på det store bord. Med munden fuld af 

lækkerier blev vi budt velkommen af Mar og Hanne - de to kvinder som håndterer vores 

grøntsager.

Svanholms egne beboere kan også blive” mætte” af rodfrugter 

Svanholm Gods blev købt af en gruppe mennesker i fællesskab i 1979. Der bor 70 voksne med 50 børn på stedet. Alle voksne beholder 20 % procent af deres løn, mens de 80 %  går til kollektivet. 

Kollektivet er så vidt muligt selvforsynende og spiser samme slags grøntsager, som de sælger til os. Også de må være opfindsomme, når rodfrugterne har været på menuen meget længe.

Nye kartofler skal tages op med hånden

Besøget bød selvfølgelig også på en tur i markerne. Første stop var det store drivhus til tomater. De håber på at få endnu et stort opvarmet drivhus, så de kan være hurtigere med årets første grønne sager; også selvom det er knapt så grønt.

De har allerede et opvarmet drivhus, som bliver brugt til forspiring. En lille mark mellem de to 

drivhuse var plantet til med hvidløg, en anden med 3. års jordbær til pluk-selv.

Vi vandrede videre ud til andre marker med bl.a. kartofler. Mar fortalte, at nye kartofler er så 

sarte, at de skal tages op med håndkraft. Løgtoppe rørte lidt på sig i blæsten fra den anden del af marken. En traktor i baggrunden tiltrak sig opmærksomhed; den var desværre punkteret og forsinkede dermed arbejdet med tilplantning. 

Videre…. til et område med masser af træstammer udskåret som søløver, ugle, fisk og meget 

andet. Flere på Svanholm laver nemlig fantastiske naturlegepladser og er også begyndt at bygge sansepladsudstyr til ældre.

Vi skulle selvfølgelig også ind i kostalden hvor alle de fine jersey køer hyggede sig. Nogle stod i rækker for malkning andre stod og åd, også på lange rækker, men frie til at bevæge sig rundt i den store stald. Mælk - direkte fra køerne  - sælges. Du skal blot medbringe egen flaske eller købe i butikken! 

Kæmpe køleskab og jord på grøntsagerne

Vi blev ført til den store pakkehal. Mar fortalte, at alt først blev pakket i 10 kg sække. Hun gav også en forklaring på, hvorfor grøntsagerne fra Svanholm har så megen jord på sig; de har intet rensningsanlæg og hun syntes samtidig, at holdbarheden forlænges.

Pludselig frøs jeg og opdagede at vi var kommet til endnu en hal, hvor porten til et enormt kølerum stod åben - den mystiske jordkule var afsløret. I flere år har jeg naivt forstillet mig en rigtig gammeldags jordkule uden rigtig at vide, hvordan sådan én så ud i stor målestok. Efter kuldechokket vandrede vi retur til mødelokalet, som vi altid er velkomne til at låne, hvis vi som fødevareselskab har behov for at mødes. 

Vi takkede for en informativ eftermiddag og var enige om, at de sagtens kunne invitere igen uden at virke anmasende. På vejen tilbage til bilerne skulle vi selvfølgelig ind i de to butikker; den ene med tag-selv grøntsager, (sørgeligt tom og ikke særlig spændende på denne årstid ), den anden fyldt med lækre øko- ting og sager;  mel, mælk, pølser, slik og meget, meget andet.

Hilsen jeres udsendte TIFø-medarbejder Elsebeth