Spørgeskemaer til fødevarefællesskaber i Danmark

Bestyrelsen i TiFø har modtaget et spørgeskemaer fra Rikke Bækgaard, en Stud.Cand.Mag i oplevelsesøkonomi ved Aarhus Universitet. Hvis du har tid kan du udfyld skemaet her:  https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=TXPU41XS11C1

Her kan du læse en kopi af mailen fra Rikke til TiFø.

Kære Fødevarefællesskaber i Danmark,

Mit navn er Rikke Bækgaard, og jeg er Stud.Cand.Mag i oplevelsesøkonomi ved Aarhus Universitet. Jeg er i gang med at skrive speciale om, hvordan og hvorfor danske forbrugere samler sig i fødevarefællesskaber, og hvad det betyder for måden, der forbruges på i den økologiske sfære og det økologiske marked generelt.

Da I alle repræsenterer netop det, jeg gerne vil undersøge, håber jeg, at jeg kan få jeres hjælp. Jeg har nemlig lavet et spørgeskema, og hvis det kan blive distribueret bredt, vil det være meget gavnligt for mig og for min opgave. Spørgeskemaet er vedhæftet som worddokument til denne mail.

Jeg ønsker at skabe viden, der ikke bare er gavnlig for mig selv og universitetet, men også for fødevarefællesskaberne. Derfor håber jeg på, at I også kan se værdien i at udbrede mit spørgeskema. I vil naturligvis få del i resultaterne efterfølgende. Jeg har derfor følgende forslag:

1. I videredistribuerer spørgeskemaundersøgelsen til jeres medlemmer på vegne af mig igennem jeres Facebook side. 

2. I videredistribuerer spørgeskemaundersøgelsen til jeres medlemmer på vegne af mig igennem jeres nyhedsbrev.

3. I videredistribuerer spørgeskemaundersøgelsen til jeres medlemmer på vegne af mig igennem jeres hjemmeside.

 I skriver selvfølgelig tydeligt, at undersøgelsen er foretaget af mig, og den ikke har noget tilknytning til jeres forening.

Hvis I ikke er interesseret i at videregive min undersøgelse ift. ovenstående, kan jeg selv lave et opslag vedrørende undersøgelsen til de fødevarefællesskaber, som har en Facebook side. Dette vil jeg gøre, hvis jeg ikke har hørt fra jer inden den 26/11. Dog opnår opslag fra medlemmer ikke denne samme opmærksomhed, og derfor vil det ramme bredere, hvis I vil støtte min undersøgelse. 

Spørgeskemaet kan distribueres med dette link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=TXPU41XS11C1

Jeg tror på, at mit speciale vil generere positiv viden om forbrugsvaner i fødevarefællesskaber, og derfor tror jeg på, at den viden også vil meget gavnlig for jer. Jeg håber, I kan se potentialet, og jeg ser frem til at høre fra jer.

Vh 

Rikke Bækgaard

Stud.Cand.Mag. i Oplevelsesøkonomi

Aarhus Universitet