I vores vedtægter skriver vi, at du skal yde 3 timer om måneden til fællesskabet. Det er grundprincippet.

 

I dag er vi 7 i bestyrelsen, som yder en del mere end 3 timer om måneden og ca. 13 personer, som pakker grøntsager.

Når der kun skal pakkes knap 20 poser behøver man kun være 2 personer om det og det er derfor kun 8 personer hver måned.

Skal der pakkes 40 poser skal man helst være 4 hver uge. Det har vi ikke prøvet endnu.

Men det er selv pakningen, der tager tid. Når først poserne er pakket, behøver man ikke 2 eller 4 personer til at stå og vente på, at folk henter deres pose og bliver krydset af. Altså kan en pakning nogle gange godt tage kun 1 time. Hvis du kan forhandle dig til at være den, der går tidligt hjem.

Det er stadigvæk princippet om den fælles arbejdsindsats, der skal gøre grøntsagerne billige. Og du skal kunne yde til fællesskabet for at blive medlem. 

Men vi bruger også folk til at køre og hente grøntsager, skrive artikler til Ugeposten, Tisvildenyt og Netavisen og andre opgaver. 

Skriv til os hvad du kan byde ind med og vi finder som regel en løsning.